Diegivningssyge hos mink:

Diegivningssyge ses hos mink i den sidste del af diegivningsperioden. Det starter omkring 10. juni og topper omkring 15 juni.

Kliniske tegn: Tæverne er ekstremt afmagrede og uden ædelyst. Tæverne bliver i redekassen. Hvis tæven jages ud ses at hun er slinger på bagparten og øjnene ses meget små og dybtliggende ( dehydrering). Et typisk tegn er sparsom og sort afføring.

Obduktion: Tæverne findes ekstremt afmagrede ( kakektiske) ofte med med blødninger i maveslimhinden og sort indhold i mave-tarmkanalen. Blødninger i mave-tarmslimhinde angives hos mink, at være ofte forekommende hvis de ikke har ædt i en periode.

Årsag: Årsagen til problemet er ikke kendt. Teorier går på at en del af problemet er en sukkersyge, der skyldes nedsat følsomhed af insulin-receptorene. Denne malfunktion tilskrives bl.a. fedme, ubalance i fedtsyrer og høj protein oxidation.

Konklusion fra Årsberetning 1989 Tove Clausen:

  1. Tæver med diegivningssyge med dødelig udgang har 1 hvalp mere ved fødsel og godt 1 hvalp mere ved fravænning.

  2. Efter 29. dagen ses et voldsomt vægttab hos de tæver der udvikler diegivningssyge.

  3. Tæver med diegivningssyge har store forskydninger i vand, elektrolyt og syre/base stofskiftet.

  4. Blod kalium og magnesium er meget højt hvorimod serum natrium er lavt.

  5. Glucose, carbamid, creatinin og aldosteron betydelig forhøjet

  6. Lave værdier af base excess og plasmabicarbonat = metabolisk acidose.


12 % af tæverne på forsøgsfarm Vest havde diegivningssyge i 1989.

Forhøjet serumcreatinin tyder på nyreskader.

En stor del af tilfældene med diegivningssyge er imidlertid forsvundet efter at man på fodercentralerne tilsætter kogsalt ( NaCl) til foderet. Den samlede saltmængde i foderet bør i perioden fra 1/6 til 15/6 være 0,42 g/ 100 kcal. Hvilket normalt betinger en tilsætning på ca. 2,6 kg NaCl / tons foder..

Behandling: resultatet af anstrengelser med behandling er desværre ofte skuffende, hvis først tæven er slinger.

Behandling: vil bestå i et forsøg på rehydrering med ca. 50 ml isotonisk saltvand eller Ringers acetat. Ligesom inj. af 1 ml. B-vitamin kan anbefales. ( Becoplex)

Forebyggelse: Forebyggelse består hovedsageligt i tilsætning af kogsalt til foderet på fodercentralerne. Herudover må meget tynde tæver i diegivningsperioden fravænnes inden symptomer som sort sparsom afføring og slingerhed fremkommer. Det kan anbefales at lade tæven beholde en eller to hvalpe. Allerede på dette tidspunkt vil inj. af væske og B-vitamin være at foretrække. Der kan ligeledes anbefales at opsættes drikkeskåle med elektrolytopløsning i burene.

Ivan Christiansen, dyrlæge


Kilde:

Faglig årsberetning 1989, dyrlæge Tove Clausen.